Vores datter på 8 år er trist

Kære Familiepsykologer

Vi er en helt normal familie med 2 børn, dreng og pige på 5 og 8 år. Den ældste, vores datter, er på det sidste blevet mere og mere trist, hun vil ikke i skole, er ofte sur og trist især om morgen. Hun fortæller, at der er nogen piger der driller hende i skolen. Vi har kontaktet hendes lærer, der fortæller at hun ikke rigtig oplever problemer. Hun har måske bemærket at vores datter har været lidt mere stille på det sidste, men synes ellers at hun trives fint i skolen, både fagligt og med hendes kammerater. 

Vi har kontaktet moren til en af de piger, der driller. Hun kunne ikke forstå hvad vi talte om, og mente at det var vores datter der var problemet. Morgenerne er ved at udvikle sig til en kamp og på det sidste er min mand og jeg også begyndt at skændes omkring hvad vi skal stille op. Det er ved at blive en rigtig stor belastning for vores  familie og jeg aner ikke hvad jeg skal stille op. Hvad tænker i ?

Venlig hilsen

Sanne


Kære Sanne

Det lyder som om, at i er kommet ind i en ond cirkel, hvor din datters humør påvirker hele familien negativt, hvilket igen kan føre til at hendes triste humør forstærkes. Det er derfor rigtig vigtigt at være opmærksom på denne cirkel og finde nye veje ud af den.

Første skridt på den vej er for mig at se, at du og din mand øver jer i helt og fuldt at acceptere den kendsgerning, at jeres datter for øjeblikket er trist, og at hun sikkert har sine gode grunde til at være trist. Det er ikke sikkert at hun er i stand til at formulere disse grunde. I en sådan situation kan det være en hjælp for hende, hvis hun mærker, at i synes det er ok at være trist, at det ikke gør jer sure og/eller triste at hun bliver trist. I kan fortælle hende, at det kan være svært at vide hvorfor, og i kan komme med eksempler på, hvad der f.eks. kunne gøre jer triste, dengang i var børn.

I kan også fortælle hende, at det ikke er farligt at blive trist, at alle mennesker i perioder af deres liv er mere triste, og at tristhed er noget der kommer og går. 

Når hun fortæller jer, at hun bliver drillet, tænker jeg, at det er vigtigt, at i tager det alvorligt på den måde, at i hjælper hende med at udtrykke, hvad det er hun oplever, og snakker med hende om, hvordan hun håndterede det. Her er det vigtigt, at i prøver at udvise en stor tillid til, at hun håndterer det så kompetent, som hun nu kan. Jeres opgave er at hjælpe hende med selv at håndtere livet f.eks. i skolen, også når det bliver vanskeligt.

Det er mit gæt, at jo mere hun mærker, at det er ok at være trist, at det ikke ødelægger jeres humør, jo mere vil hun kunne begynde at fortælle, om de tanker og oplevelser hun går med.

Måske kunne det være en ide, at i satte lidt tid af hver dag til en lille “dagsevaluering” hvor i får talt om både hvad der var svært, og hvad der gik nogenlunde godt i løbet af dagen. Et vigtigt spørgsmål her er – hvad der bringer glæde ind i hendes og jeres hverdag. 

Sidst men ikke mindst er det rigtig vigtigt at du og din mand kigger lidt på jer selv. Er i selv glade – eller er der noget ud over jeres datter der tynger jer ? Ofte reagerer børn med vanskeligheder, fordi de oplever at der er noget der trykker forældrene. 

Held og lykke med det hele

Venlig hilsen

Morten Prahl