Familiepsykologerne

Drikker min kone for meget

Drikker min kone for meget?

Kære Familiepsykologer

Vi er en familie på fire. To voksne først i fyrrerne og to børn på 10 og 13. Vi har i det store og hele et godt liv, men de senere år har der vist sig en kedelig tendens. Min kone er selvstændig og har haft succes med sin virksomhed. Hun har meget travlt og drikker ofte for at få ’ro på’. I det sidste års tid har jeg haft tanker om, om man skal kalde det et misbrug. Mange aftener drikker hun en del genstande efter hun er kommet hjem. I weekenderne er det mere. Hun bliver mere lunefuld og ubehagelig og stemningen bliver trykket herhjemme. Det er meget pinligt. Jeg synes hun skælder mere ud på børnene og jeg har forsøgt at tage over på en del opgaver for at der ikke skal være for mange konflikter. Faktisk ser vi mindre til vores venner på den bekostning. Nu til mit spørgsmål: Hvornår kan man egentlig sige at et menneske er alkoholiker? Jeg har forsøgt at tale med hende om det, men hun bliver meget vred og synes ikke der er noget. Dagene efter er det som om hun drikker mere. Så vi har efterhånden alle sammen lært ikke at tale om det og forsøge at få tingene til at køre. Har I nogle gode ideer til, hvad jeg kan gøre for at få hende til at drikke mindre? Jeg vil blive rigtig glad for nogle råd.

På forhånd tak.  Lars.


Kære Lars

Tak for dit spørgsmål. Det lyder som om I som familie er havnet i en svær situation.

Når man er i tvivl om et menneske har et alkoholproblem bliver man ofte optaget af at finde beviser. Man forsøger at ’måle og tælle’: Hvor meget? Hvor ofte? Hvor længe? Man overvåger den drikkende og forsøger at dokumentere. Ofte gør man det for at trænge igennem og overbevise om, at der er et problem.  Den, der drikker, reagerer desværre ofte med bagatellisering og benægtelse:  ’Jeg har styr på det’ eller  ’Slap dog af’ uanset bevisernes tyngde. Derfra bliver det vanskeligt at finde et fælles afsæt og gøre noget ved problemet.

I en familiesammenhæng kan det være mere frugtbart at gå til problemet fra et pårørendeperspektiv og her er en definition: Hvis du som partner belastes af din kones forbrug af alkohol og det forringer hendes evne til at være hustru og mor, ja, så er der et problem! Punktum.

Det betyder, at man slipper for at skulle tælle og måle, overvåge og dokumentere, men i højere grad kan begynde at spørge sig selv: ”Er det egentlig ok for mig at min kone drikker så meget, at hun ikke er der for mig?” ”Er det ok, hvad det gør ved vores forhold?” ”Er det ok, hvad det gør ved vores børn?” ”Er det ok, hvad det gør ved vores familie?”.

Det lyder ikke sådan, når jeg læser hvordan det er hjemme hos jer.

Mit råd til dig er, at begynde at italesætte, at det, der foregår ikke er ok. Det behøver ikke være en konfrontation en gang for alle, men at du jævnligt giver udtryk for dine grænser, din frustration og din bekymring. Det giver desværre ingen garanti for at din kone umiddelbart ændrer drikkevaner. Det forbedrer heller ikke stemningen i familien på kort sigt. Men det kan igangsætte en proces, hvor hun ikke længere uimodsagt kan sige til sig selv, at der ikke er et problem. Du får også signaleret til børnene, at drikkeriet ikke er ok. Din kone kan ikke længere komme udenom, at hun sårer dig og jer ved at fortsætte sit drikkemønster. Det kan igangsætte en forandring.

Alkoholproblemer er tabuiserede og skamfulde. Det føles instinktivt forkert og upassende at tale om dem. Desværre forstærkes de af tavshed. Derfor skal de på dagsordenen igen og igen. Selvom det føles ukærligt, er det et stærkt udtryk for kærlighed at sige fra.

Mange familier har brug for hjælp i processen. Måske I ved parsamtaler kan få hjælp til at fokusere og finde handlemuligheder.  Måske en samtale med lægen kan hjælpe din kone videre. Alkoholbehandling er gratis i alle kommuner.   

Det gør mig godt at høre at du tager både dig selv, din kone og familiens trivsel alvorligt. Jeg vil ønske dig al muligt held og opfordre dig til at søge støtte hos venner, familie og om nødvendigt, professionelle. Jeg håber det kan lykkes jer at få genoprettet den gode balance – også selvom det kræver en periode med turbulens.

Christina Ditlevsen

Psykolog, Familiepsykologerne