Far og mor skændes

Hej Familiepsykologer

Jeg er 17 år og meget træt af at høre på mine forældre der skændes næsten konstant. Det virker som om der slet ikke er noget de kan finde ud af at være enige om. Det er rigtig træls at høre på, og jeg synes også at det går ud over mine små søskende på 10 og 12. Især fordi de tit også er uenige om hvad mine små søskende må og ikke må og så skændes de om det. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre for at få dem til at holde op  jeg har hørt om parterapi og vil gerne have dem til det – men hvad kan jeg gøre ?

Hilsen Liv


Hej Liv

De fleste børn og unge synes som dig at det er rigtig ubehageligt når far og mor skændes. Derfor er der også mange der på alle mulige måder prøver at få far og mor til at holde op med at skændes. Og jeg forstår, at det sikkert er ekstra svært for dine små søskende, fordi de måske kommer til at tro, at de på en måde er skyld i at far og mor skændes. En meget svær skyld at skulle slås med. Måske har du også selv oplevet noget lignende og også følt, at det på en måde var din skyld, at far og mor skændtes. 

Her det vigtigt for mig at understrege, at når far og mor kommer op at skændes, så er det altid deres ansvar – og dermed også deres skyld. Det handler altid om det forhold far og mor har til hinanden, og hvordan det forhold har udviklet sig i den tid de har kendt hinanden. Det handler også om, hvad far og mor har lært af deres forældre – hvad de har lært omkring kærlighed og konfliktløsning mellem voksne. 

Du og dine søskende er i forhold til dem jo bare det i er – nemlig deres børn. Og som børn kan i ikke tage ansvar for eller på nogen måde hjælpe dem til ikke at skændes. Derfor kan jeg heller ikke give dig nogen gode råd til, hvad du kan gøre for at få dem til at holde op. Der er nemlig ikke noget, du kan gøre. Du er i din gode ret til at fortælle dem, at du synes, det er rigtig ubehageligt for dig, at de skændes, og at du gerne ville have de lod være med det især, når du eller dine søskende er i nærheden. Og  det er sådan set også det eneste, du kan gøre. Herudover må du prøve at passe på dig selv. Prøve at huske dig selv på at deres skænderier – selv om det kunne være dig eller dine søskende de skændtes om – faktisk dybest set ikke har noget med jer at gøre. At det bare er far og mor der har det lidt svært med hinanden. At du godt kan tillade dig at være lidt “ligeglad” med deres skænderier, og så håbe og tro på, at det er noget, de selv finder ud af. 

Parterapi vil sikkert kunne være en god ide for dine forældre, men det kræver at de selv har lyst og motivation til det. Tænk hvis det virkeligt var dit ansvar at sørge for, at far og mor kom i parterapi. Så ville det også være dit ansvar, hvis det ikke lykkedes. Et sådant ansvar er alt for stort for et barn, selvom du nu er 17 år. Du er storesøster og føler vel derfor naturligt et ansvar for dine mindre søskende, det er værdifuldt og godt. Du skal blot igen huske på, at det ikke er dit ansvar at forhindre at dine små søskende oplever skænderierne.

Nej dit ansvar er udelukkende at fortælle far og mor, hvor svært du synes det er at høre på, og herudover bedst muligt prøve at passe på dig selv og håbe på at din far og mor finder ud af det.

Venlig hilsen

Morten Prahl