Det er svært at samarbejde med min eks-mand

Kære Familiepsykologer

Jeg er fraskilt og deler mine to piger på 10 og 12 med min eksmand så de er hos os begge en uge ad gangen. Jeg synes det er svært for min eksmand og jeg at kommunikere løbende om børnenes ve og vel. Især når de er syge eller kommet til skade ville jeg gerne kunne snakke med ham om hvordan børnene har det og hvordan vi skal passe dem. Min eksmand besvarer ikke mine opkald eller også affærdiger han mig meget hurtigt når vi snakker sammen. Det føles så forkert at ens børn har det skidt og man kan ikke kan få at vide hvordan de har det…

Har I et råd til samarbejdet omkring sygdom og den slags?

Mange venlige hilsner

Sus


Kære Sus

Du står I en situation, som jeg er sikker på, at flere skilsmisseforældre nikker genkendende til: at det kan være en udfordring at få kommunikationen omkring børnene til at fungere med børnenes anden forælder. Og jeg tror også, at langt de fleste er enige med dig i, at det gør ondt og frustrerer, når det ikke fungerer. Så tak til dig fordi du tager et så almindeligt – og samtidig så vigtigt – problem op.

Det er helt forståeligt at du har et ønske om og et behov for at kunne kommunikere med din eksmand omkring jeres børns ve og vel. Det er rigtig svært ikke at være sammen med sine børn når de er syge og man er bekymret for dem, og man er i den situation afhængig af, at den anden forælder vil dele informationer om børnene. Det handler bl.a. om at blive beroliget – at få en følelse af, at man ved hvordan de har det.

Du skriver ikke noget om, hvor længe du og din eksmand har været skilt, om hvordan jeres skilsmisse er forløbet eller om hvordan jeres samarbejde i øvrigt fungerer. Jeg får dog indtryk af, at du ønsker mere kommunikation omkring børnene, end han gør. Jeg får den tanke, at han har brug for at holde dig på afstand. Måske er han vred på dig – over skilsmissen eller over noget andet. Hvis det ikke er så længe siden I blev skilt, er der en god mulighed for at vreden kan fortage sig, og at det vil være muligt for jer at udveksle mere omkring børnene I fremtiden. Det kan også være, at han har brug for at vise dig, sig selv og omverdenen, at han godt kan klare forældreopgaven selv. En tredje mulighed kan være, at han måske ikke føler, at du respekterer ham og hans vurderinger som far. Måske føler han sig ikke hørt, når I først begynder at tale sammen.

Jeg vil foreslå dig at skrive et brev til ham, hvori du forklarer dit ønske om at kunne kommunikere med ham, når børnene er syge eller har det svært. Dybest set handler det jo om, at I to, på trods af skilsmissen, har det til fælles, at I er de to mennesker, der er tættest på jeres børn og drager kærlig omsorg for dem. Du kan fortælle ham, at det føles forkert for dig ikke at vide, hvordan dit syge barn har det, og at du gerne vil dele de samme informationer med ham. Måske er det på nuværende tidspunkt af den ene eller den anden grund svært for ham at tale med dig i telefon, og du kan evt. foreslå ham, at I kommunikerer om sygdom og lignende på email eller sms.

Jeg synes også, det er vigtigt at fremhæve og formidle til ham, at de fleste børn, der trives i deleordninger, har forældre som får samarbejdet omkring børnene til at fungere. Børnene har brug for, at deres forældre får de to verdener, de lever i, til at hænge sammen, og det betyder, at de har brug for, at forældrene udveksler informationer om, hvordan børnene har det, med hinanden. Det kan være svært lige efter en skilsmisse, hvor der kan være mange sårede følelser, men det er bestemt noget, man som skilsmisseforælder må lægge sig i selen for at få til at lykkes.

Jeg ønsker dig held og lykke med det hele.

Venlige hilsner

Anne Østlund

Familiepsykologerne