Vores drenge skændes meget

Kære Familiepsykologer

Vi skriver til jer fordi vi efterhånden er meget trætte af, at vores to drenge på 5 og 8 år næsten altid skændes og har konflikter med hinanden. De kommer op at skændes om alt muligt, deres legetøj, computer med mere. Nogen gange bliver det meget voldsomt, hvor den store slår den lille. Vi har været meget efter den store, skældt ham ud, vi har også prøvet at lokke ham med belønninger, men intet har hjulpet. Det er hårdt for den lille der selvfølgelig heller ikke altid er helt uskyldig. De har altid haft let ved at skændes men det hele er blevet mege værre efter den store startede i skole.  Vi synes efterhånden det er mere eller mindre umuligt at løse deres konflikter og stemningen bliver alt for negativ. Hvad skal vi stille op ?

De frustrerede forældre.


Kære “frustrerede forældre”

Tak for jeres mail. Det er en svær og samtidig for mig genkendelig situation i står i. Der kan naturligvis være mange forskellige grunde til, at søskende får det svært med hinanden, og jeg kender ikke så meget til jeres historie. Forhåbenligt kan mit svar give jer noget inspiration til måder at håndtere drengene på.

Jeg bemærker, at i er frustrede over at i ikke kan løse deres konflikter, og det skal i også prøve at holde op med. I skal derimod hjælpe dem til selv at løse deres konflikter. Når vi som forældre prøver at blande os i børnenes konflikter, sker det som oftest fordi, den ene part “kalder” på os, og som oftest har vi en tendens til at solidarisere os med den mindste i en sådan konflikt.

Ud over dette har vi ofte en demokratisk forestilling om, at begge parter skal have lige ret. Samtidig kender vi næsten aldrig hele baggrunden for konflikten, vi kan jo ikke overvåge dem hele tiden, og vi kommer meget nemt til at give en af parterne en oplevelse af at blive uretfærdigt behandlet. Det fører ofte til at konflikterne afsluttes med vrede og tilbagetrækning. Hvilket igen påvirker stemningen i hjemmet i negativ retning. På den måde er vi ikke længere konfliktløsere men snarere en del af konflikten. Den rolle er frustrerende og afmægtig og derfor vigtig at komme ud af. 

Skal i hjælpe jeres drenge med at løse konflikter er det vigtigt, at i opgiver noget af “demokrati” tankegangen og i ord og handling tydeliggør, at storebror har lov til at bestemme mest når han er sammen med lillebror. Hvis i f.eks. er et smut ude af huset, er det forventningen, at storebror kan passe på lillebror – derfor må lillebror også rette sig efter ham.

Når storebror mærker, at i faktisk giver ham retten til at bestemme, behøver han ikke længere at kæmpe for denne ret, og det er min erfaring, at det virker stærkt konflikt reducerende. Det fører også ofte til at storebror får overskud til faktisk at være mere omsorgsfuld overfor lillebror.

Det er i det hele taget min erfaring, at hvis storebrødre ikke oplever sig taget alvorligt som storebrødre får de meget vanskeligt ved at få overskud til at være hensynsfulde overfor deres små søskende.

Måske synes lillebror (og i selv) at dette er meget uretfærdigt, men husk ham på, at han har fået noget storebror ikke har og aldrig kan få, nemlig en storebror. En meget vigtig gave.

Men som sagt kræver det at vi sluger nogen af vores forestillinger om demokrati og ligeværd, og istedet accepterer det faktiske hierarki mellem drengene. Jeg gætter på at i i jeres praktiske handlinger allerede gør forskel på drengene, forstået på den måde at i forventer noget forskelligt af dem alt efter deres alder.

Når konflikterne er taget til efter at storebror er startet i skole, kan det hænge sammen med, at hans stress niveau er øget, og at han derfor har mindre overskud til at kæmpe hierarki kampen derhjemme.

Held og lykke med det hele, og skriv endelig tilbage hvis i får brug for yderligere.

Venlig hilsen

Morten Prahl