PREP parkurser

Familiepsykologerne er certificerede PREP-ledere fra Center for Familieudvikling. PREP er et amerikansk koncept, der bygger på 30 års forskning i parforhold. PREP står for Prevention and Relationship Enhancement Program og vi oversætter det lidt frit til dansk som: Praktiske redskaber til et engageret parforhold. På kurset får I viden om, hvad der hæmmer og fremmer et godt samliv. Derudover får I konkrete redskaber til tryg kommunikation og problemløsning.

Temaer på kurset er bl.a. kærlighed, forventninger, kommunikation, værdier, venskab, intimitet og tilgivelse.

Kurset er for par i alle aldre og livsfaser, der ønsker at arbejde med deres parforhold.

Kurset veksler mellem oplæg, videoklip og tid til samtale med din partner.  Der er ikke tale om gruppearbejde eller parterapi i traditionel forstand. Du kommer ikke til at tale med andre end din partner undervejs og I behøver ikke dele indhold fra jeres private liv med andre. Undervejs vil I få mulighed for at få vejledning, når de nye færdigheder skal øves.

Kurset varer 15 timer fordelt på en weekend, dvs. fredag fra 17-20, lørdag og søndag fra 9-16.

Sted: Aarhus

Pris: 5150 kr pr par. Prisen er inklusiv kursusmateriale, kaffe, te, frugt, frokost og eftermiddagskage.

Hvis du har spørgsmål til kurserne eller gerne vil skrives op til et kursus kan du ringe på tlf. 86217717 eller skrive på mail: mail@familiepsykologerne.info

”Har I brug for konkrete værktøjer til jeres ægteskab? Er det svært at få samlivet til at fungere? Hvordan har kommuniaktionen det i jeres parforhold? Familiepsykologerne tilbyder PREP parkuser ved autoriserede psykologer med erfaring i parterapi. Vi afholder kurser i lyse lokaler centralt i Aarhus. Kontakt os og forhør dig om vores PREP parkuser”