Ring og hr nrmere p tlf: 86 217 717

Konfliktmægling

Vi tilbyder at mægle mellem jer der er uenige, men som dog er enige om, at I gerne vil finde en løsning på jeres problem

Hvad kan der mægles om?

Ved hjælp af konfliktmægling hjælper vi typisk skilte forældre, der er uenige om forskellige forhold vedrørende børnene. Det kan f.eks. være samvær eller forældremyndighed. Det kan også være I ønsker at komme til at samarbejde bedre eller at forbedre kommunikationen i mellem jer.

Vi møder også familier, hvis medlemmer ønsker at få det bedre med hinanden efter en - måske - årelang konflikt. Arbejdskolleger, der igennem lang tid er gået fejl af hinanden, ser vi også i vores praksis.

Fælles for de der ønsker en konfliktmægling er, at begge parter er enige om, at de ønsker at finde en løsning på konflikten i fællesskab.

 

”Søger du konfliktmægling ved autoriseret psykolog? Kontakt Familiepsykologerne, som har ekspertise i konfliktmægling. Vi er autoriserede psykologer og tager imod i lokaler centralt i Aarhus”